16. feb. 2026

Træ eller træ/alu vinduer – sådan vælger du det rette materiale
Når du skal vælge nye vinduer, er materialet en af de vigtigste beslutninger. Valget står ofte mellem træ og træ/alu, og forskellen har betydning for både vedligeholdelse, udseende og levetid. Ønsker du en minimal vedligeholdelse og en robust løsning, er træ/alu et praktisk valg for de fleste. Foretrækker du et klassisk og naturligt udtryk og er indstillet på løbende vedligeholdelse, kan træ være den rette løsning.
I denne guide gennemgår vi forskellen på de to materialetyper, så du kan vælge det vindue, der passer bedst til din bolig og dine behov.
Få hjælp til valg af Outline vinduer og Rationel vinduer

Hvad er forskellen på træ og træ/alu vinduer?
Forskellen mellem træ og træ/alu vinduer ligger primært i konstruktionen og hvilket behov du har for mængden af vedligeholdelse. Trævinduer fremstilles i massivt træ både indvendigt og udvendigt, hvilket giver et klassisk og naturligt udtryk. Derimod så har træ/alu vinduer en udvendig beklædning i aluminium, som beskytter træet mod vind og vejr. Indvendigt fremstår vinduet stadig i træ, men den udvendige aluminiumsprofil reducerer behovet for løbende maling og vedligeholdelse.
Valget handler derfor ofte om, hvor meget vedligeholdelse du ønsker, og hvilket udtryk der passer bedst til boligen.
Prisen og den langsigtede økonomi
Prisen på træ og træ/alu vinduer kan variere afhængigt af størrelse, energiklasse og valg af tilpasninger. Generelt vil træ/alu ofte have en højere anskaffelsespris end rene trævinduer. Til gengæld kan den reducerede vedligeholdelse og den udvendige aluminiumsbeskyttelse betyde færre udgifter til maling og din indsats til det løbende vedligehold over tid. Valget handler derfor ikke kun om indkøbsprisen, men også om hvor meget tid og vedligeholdelse du ønsker at investere i vinduerne på længere sigt.
Hvilket materiale passer bedst til din bolig?
Når du skal vælge det rette materiale, så afhænger valget af din boligtype, placeringen og dine ønsker til fremtidig vedligeholdelse. I ældre eller klassiske boliger vil træ ofte være et naturligt valg, da det matcher det oprindelige arkitektoniske udtryk. I nyere byggeri eller boliger hvor der også er fokus på en minimal vedligeholdelse, der kan træ/alu være en praktisk løsning, da den udvendige aluminiumsprofil beskytter mod vejret og slid.
Overvej derfor både husets stil, omgivelserne og hvor meget tid du ønsker at bruge på vedligeholdelse, før du træffer dit valg.

Hvilken indflydelse har trævinduer på dit hjem?
Ved at installere trævinduer, kan du forvandle hjemmets udseende markant. Trævinduer harmonerer godt med mange arkitektoniske stilarter såsom klassiske, historiske og moderne bygninger. Og hvis du holder af træ, så tilføjer de et element af naturlig skønhed og kan øge din boligs værdi og udtryk.
Træ er et levende materiale og det skal du være klar over inden du vælger vinduer med træ. Vejrforhold tærer på træet, solen udtørrer, mens regnen udfordrer malingens holdbarhed. Vi anbefaler derfor, at du tjekker op på dine trævinduer en gang om året, eventuelt hvert forår, for at holde træets flotte udseende og spændstige struktur. Du behøver ikke nødvendigvis at male dine trævinduer hvert år, men et årligt tjek på om de behøver vedligeholdelse, er nødvendigt.

Hvilken indflydelse har alu/træ vinduer på dit hjem?
Ved at vælge træ/alu vinduer, så får du vinduer med et moderne og sofistikeret udtryk, og kombinationen af naturligt træ og slidstærkt aluminium skaber en visuel balance, der kan forbedre både husets indre og ydre. Indvendigt får du den varme og charme, som trævinduer tilbyder, mens den udvendige aluminiumsoverflade giver et rent og moderne udtryk. Det betyder ikke nødvendigvis, at du ikke kan sætte dem i et ældre hus, men det kræver at de passer til husets arkitektur. Hvis du kun skal skifte nogle enkelte vinduer i huset, vil vi dog anbefale at du vælger de samme slags vinduer, som du har i forvejen.
I 1970’erne og 80’erne fik mange parcelhuse skiftet vinduerne ud. Der var dog ikke altid taget højde for vinduernes kvalitet eller husets oprindelige byggestil. Hvis du står med et ældre parcelhus der skal renoveres, er det en god ide at finde ud af, hvilken type vinduer huset oprindeligt havde.
Vinduer af alu/træ giver på den måde den hyggelige atmosfære indenfor og den vedligeholdelsesfrie fordel udenfor, altså det bedste fra begge verdener. Valget afhænger dog af dine ønsker.
Isolering og energiforhold
Når det gælder isolering, er forskellen mellem træ og træ/alu mindre end mange tror. Det er primært vinduets samlede konstruktion, glastype og energiklasse, der afgør, hvor godt det isolerer. Både træ- og træ/alu vinduer kan leveres med moderne energiglas og opfylde gældende krav til isolering. Valget af materiale påvirker derfor typisk vedligeholdelse og udseende mere end selve varmeisoleringen.

Vælg den rette vinduesløsning fra Outline og Rationel
Når du har valgt, om materialet skal være træ eller træ/alu, kan du se nærmere på konkrete serier og producenter, der tilbyder løsninger i den ønskede konstruktion.
- Outline
- Er kendte for at levere vinduer i både træ og træ/alu som har et moderne design, høj energieffektivitet og fleksible tilpasningsmuligheder. Serien spænder fra klassiske løsninger til mere minimalistiske profiler med et stort lysindfald og slanke rammer. Det giver dig mulighed for at kombinere et stilrent udtryk med gode isoleringsværdier og lang holdbarhed.
Få hjælp og overblik med Outlines vinduesguide
- Rationel
- Er kendte for at levere gennemtestede vinduessystemer med en høj kvalitet og solid konstruktion. Her er der fokus på lang levetid, gode energiegenskaber og et bredt udvalg af designmuligheder, så vinduerne kan tilpasses både moderne og traditionelle boliger.
Få hjælp og overblik med Rationels vinduesguide
Uanset valg af producent anbefales det at tage udgangspunkt i materialet og vedligeholdelsesniveauet først og derefter vælge den serie, der matcher boligens arkitektur og dine krav til energi, sikkerhed og design.
Ønsker du at vinduet har slankere rammer og mere lysindfald?
Hvis du prioriterer et stort lysindfald og et mere minimalistisk udtryk, kan det være en fordel at vælge en vinduesserie med slankere rammer. Smalle profiler giver en større glasandel og dermed mere dagslys i rummet.
Outline Daylight er udviklet med fokus på netop dette. Du får en træ/alu rammekonstruktion, men med en meget tyndere ramme, som giver dig op til 8% mere lysindfald, uden at det påvirker isoleringsevnen. Den slanke profil og det større glasareal, giver husets rum et moderne og elegant udseende, som gør serien velegnet til nybyggeri og renovering.
Bygningsrelementet 2018
Til sidst vil vi gøre opmærksomt på ændringerne i bygningsreglementet, som trådte i kraft den 1. juli 2020, med skærpede krav til vinduer og døre fra den 1. februar 2021. Ændringerne er en del af den løbende opdatering fra det tidligere BR18 til det nuværende regelsæt, ofte refereret til som BR2020. Selvom navnet antyder et helt nyt regelsæt, er det i realiteten en videreudvikling af de eksisterende regler, designet til at forbedre energieffektiviteten og bæredygtigheden i nye såvel som renoverede bygninger. Læs mere om opdatering til bygningslementet hos Outline.










